X

Bare gør det

Elia har oplevet et Norge med overvældende imødekommenhed og dygtig ledelse

“Jeg er lige ude og arke med børnene, jeg ringer tilbage senere.”

Elia Westphalen har boet et halvt år i Oslo, hvor hun arbejder som pædagog i en børnehave. Hun er vild med det. En skraldespand er for længst blevet en cirkelkasse, et køkkenbord er blevet en køkkenbænk og når hun ‘græder’, så er det fordi hun har det sjovt.

Børnene var meget kontante. De sagde med det samme:Vi forstår ikke hvad du siger. Men der gik ikke mere end 14 dage, så forstod de mig fuldstændig, fortæller Elia da hun ringer tilbage.

Hun er alene i Norge. Hun lod manden blive hjemme i Danmark.

“Det var hårdt i starten. Jeg savnede ham i hverdagen og han savnede mig. Men nu har vi vænnet os til det, og det har også virkelig sine fordele. Og så snakker vi jo sammen på Skype og jeg er hjemme hver 14. dag. Det koster ikke mere end 700 – 1100 kroner for en retur flybillet.”

Penge er heller ikke en bekymring. Elia har valgt at beholde sin adresse i Danmark og er registreret som pendler i Norge. Det betyder at hun betaler skat i Norge, men har fuldt fradrag for blandt andet huslejen og rejserne hjem som hun får et beløb for per kilometer.

“Jeg betaler stort set ikke skat, fortæller hun med et smil.”

Lønnen er tilmed som udgangspunkt også meget bedre end den ville være derhjemme. Men det er ikke den eneste forskel.

“Ledelsen er helt anderledes end hvad jeg er vant til i Danmark. Den er meget synlig, tilgængelig, åben og feedbackgivende. Det er rigtig dejligt. Jeg har et meget tættere samarbejde med ledelsen her, end jeg har prøvet i Danmark.”

Jobbet kom i stand gennem PVB. Elia havde svært ved at finde en fuldtidsstilling i Danmark. PVB skaffede hende en samtale, sendte hende til Norge og hjalp med det praktiske deroppe.

“Lone fra PVB hjalp med lejlighed, med at få godkendt min uddannelse og med at alt det skattetekniske. Og så havde jeg hende at ringe til.”

Men faktisk var det knap nok nødvendigt med social bistand. Nordmændenes varme har overvældet Elia.

“De er så imødekommende. Også på arbejdspladsen. Jeg tror aldrig jeg har prøvet noget lignende. Så hvis man overvejer det er der ikke andet at gøre end at prøve det. Der er ikke noget at være bange for. Og sprogbarrieren, den forsvinder lynhurtigt”, fortæller Elia.

Tags:

One Comment

  1. Ngan Says :
    Posted on 1. juli 2015 at 14:54

    Endelig en person, med hvem du kan blive enige næsten hundrede
    procent.

Skriv et svar til Ngan Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *