X

Undervisning

Med de krav der stilles til dagens børn og unge, har de også krav på kompetente vikarer.

Erfarne og kompetente undervisere giver plads til, at det enkelte individ trygt kan udvikle sig – det gælder også i vikartimerne.

Vikarer skal kunne sætte eleverne til andet end rundbold, og PVB prioriterer at kunne tilbyde vikarer med et højt fagligt niveau indenfor alle fagkombinationer i både korte og længerevarende perioder.

PVB har siden 1998 arbejdet sammen med pædagoger, lærere og specialister på skoler landet over og dækker behov i indskoling, fritidsdelen, fagtimer, afgangsprøver og ved specifikke diagnoser.

Vi hjælper med bemanding ved fx langtidssygemeldinger og ubesatte stillinger eller med særlige inklusions- og ressourcepædagoger og stiller med en vikar indenfor en time.

Vil du vide mere

Hvis du er interesseret i information om, hvilken fagperson vi kan tilbyde dig, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvis du ønsker at blive vikar, så tilmeld dig PVB Jobportal under fanen 'Bliv vikar'

Vi kan kontaktes direkte her:
+45 70 27 12 18

Undervisning til psykisk sårbare unge

PVB Undervisning har succes med at tilrettelægge og gennemføre særlige skoletilbud til psykisk sårbare unge. Tilbuddet kan betyde, at unge, der er kommet langt væk fra skolemiljøet, bliver i stand til at vende tilbage til skolen og gennemføre folkeskolens afgangsprøve i de fag, som de har modtaget undervisning i. Målet med tilbuddet er at inkludere psykisk sårbare unge i folkeskolen, bryde elevernes isolation, styrke selvværd og selvtillid, faglig og social trivsel, samt at den unge støttes i at tage ansvar for egen situation og læring.

Inklusions- og ressourcepædagoger

PVB har stor efterspørgsel på støttekonsulenter til skoler, når skolens egne inklusions- og ressourcepædagoger må give op. Ofte har skolen prøvet forskellige tiltag for at afhjælpe et barns vanskeligheder eller for at inkludere barnet. I det tilfælde kan PVB enten sende et nyt hold pædagoger med speciale i børn med særlige behov eller tilbyde nye initiativer. Det kan eksempelvis være en pædagog, som i perioder kan skærme barnet fra den øvrige børnegruppe, indtil barnet er faldet til ro igen eller finde et mere passende dagsinstitutions- eller skoletilbud. PVB’s pædagogiske konsulent følger opgaverne tæt og støttekonsulenterne får løbende supervision.