Ingen institution eller skole er ens. Det er vikarerne heller ikke. Men forskellighed er en styrke, der kan bruges positivt, hvis den tages aktivt med i matchet med en vikar. Alle besidder potentialer, der kan fremmes og udvikles, og det er vores ansvar, at det sker. Et sundt og udviklende arbejdsmiljø er nødvendigt for, at vikardækningen bliver en succes.
Vi ved, hvad en god vikar er
En god vikar er selvstændig, dygtig til at samarbejde, kender vikarrollen og sætter fagligheden højt. Skal vi hjælpe jer med at finde en vikar til jeres institution?
Vores proces
PVB tilbyder dygtige og erfarne lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere til korte og længerevarende vikariater. Alle vikarerne er udvalgt ud fra deres kompetencer, hvilket betyder, at de ikke blot kan fylde vikarrollen ud, men også tilfører værdi – både for institutionen, for personalet og for det enkelte barn.
Kontakt osNår der opstår et behov for en vikar, kontakter kunden PVB via telefon eller mail, hvor den ønskede dækning forklares. På baggrund heraf udvælger PVB en vikar, der matcher kundens behov, og der afholdes efterfølgende et gratis formøde hos kunden med vikaren, hvor kunden beslutter om de ønsker et samarbejde.
Kontakt osPVB ansætter og aflønner vikaren – hvilket betyder, at kunden kun betaler en fast timepris for det præcise antal timer, som vikaren bruger hos kunden – og ikke for hverken forberedelse eller andre former for tillæg, sygedagpenge eller g-dage. Kontakt os for oplysning om aktuelle priser. Alle vikariater kan i øvrigt afbrydes fra dag til dag.
Kontakt osVed pludseligt opståede behov og kortere vikariater, er det muligt at få en uddannet pædagog eller medhjælper samt en uddannet lærer eller ikke-uddannet lærervikar, straks efter bestilling om morgenen. Prisen er den samme som ved længere vikariater.
Kontakt osVores værdier
I respekt for fagligheden
Pædagog- og lærerprofessionernes faglighed er af stor samfundsmæssig betydning, som vi understøtter gennem tilrettelæggelsen af vores ydelser. Respekten for fagligheden er den røde tråd, der går gennem de værdier, som vores praksis er funderet på. Faglighed og personlighed er også de vigtigste parametre, når vi rekrutterer vikarer.
Nøglebegreber i vores praksis
I PVB driver vi virksomhed ud fra fire nøglebegreber.
Vi ser kommunikationen som helt central for samarbejdet, fagligheden og kvaliteten i de opgaver, vi varetager. Derfor ønsker vi at betragte både kunder, vikarer og øvrige tilknyttede fagpersoner som samarbejdspartnere, og vi tilstræber et højt informationsniveau vedrørende vores aktuelle fokusområder. Vi inviterer til løbende dialog, og vi er meget åbne overfor tilbagemeldinger vedrørende vores service, ydelser og arbejdsprocedurer.
Vi har fokus på en kvalificeret og seriøs dialog med engagement og gensidig respekt. Vi har stor viden om pædagog- og lærerprofessionerne, og om vikarrollens mange mulige udformninger, muligheder og begrænsninger. Herunder de særlige måder, fagligheden kan komme i spil på som vikar. Tilknyttede vikarer, støtte- og specialpædagoger tilbydes kontinuerlig deltagelse i faglige arrangementer og har adgang til faglig sparring eller supervision ved behov.
Vores service balancerer mellem effektivitet og kvalitet. Vi har 24 timers service året rundt, vi er fleksible – og vi er grundige. Vores arbejdsprocedurer er tilrettelagt på grundlag af kendskab til de enkelte kunder og tilknyttede fagpersoner og med plads til individuelle ønsker og behov. Vi prioriterer tid til dialog højt og foretager kontinuerlige opfølgninger med vore samarbejdspartnere for at understøtte kvaliteten i vores ydelser.
Det er vigtigt for os at drive virksomhed på en faglig og etisk ansvarlig måde overfor de tilknyttede fagpersoner og overfor de institutioner, skoler og forvaltninger, vi servicerer. Vi har klare retningslinjer for håndtering af tilbagemeldinger fra vore samarbejdspartnere vedrørende samarbejdet på institutionen/skolen. Vi respekterer faglige, kulturelle og individuelle forskelligheder og lægger vægt på, at social ansvarlighed udgør et element i enhver form for pædagogisk og undervisningsmæssigt arbejde.