0 af 0 Resultater vises
0 af 0 Resultater vises
Luk

Hvem er PVB

PVB-koncernen består af vores to brands Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet.

Pædagogisk vikarbureau blev stiftet af Morten Berg og Rasmus Thornval i 1998. I 2018 købte de Kavaleriet, som er et landsdækkende vikarbureau med speciale inden for det socialfaglige område. I dag er Rasmus Thornval direktør i PVB-koncernen, der er en del af Edda Group. 

Interessen for betydningen af vikarens kvalitet begyndte for Morten Berg og Rasmus Thornval i midten af 90’erne, hvor de arbejdede i den samme institution. Dengang var vikarjobbet ikke noget, man gik synderligt meget op i, og der var ofte forskellige vikarer uden de store forudsætninger. Alligevel spillede vikarerne ofte en vigtig rolle, hvor de kom ud. De spillede – i lighed med de fastansatte – en vigtig rolle for børnene. Vikarerne skulle ikke bruge tid på administration, dokumentation, møder, kurser o.l., og ofte oplevede Morten og Rasmus, at vikarerne tilmed bragte værdifulde erfaringer med sig fra andre institutioner. De oplevede til gengæld også et svingende fagligt niveau.

Det fik Morten og Rasmus til at tale om, hvordan man kunne gøre det anderledes, og om rollen som vikar egentlig fik den opmærksomhed og fokus som er nødvendig. Den 1. oktober 1998 tog de to pædagogmedhjælpere springet og stiftede PVB, Pædagogisk Vikarbureau, der havde til formål at ændre vikarparadigmet. Morten og Rasmus så vikarerne som en værdifuld ressource, og de så også jobbet som vikar, som udfordrende og givende.

PVB var med uddannede vikarer og deres fokus på det pædagogiske felt, forud for deres tid. Det lykkedes hurtigt for PVB at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft, og op igennem 00’erne havde de stor succes med at bruge vikarer i institutioner og skoler til også at levere faglig sparring.

PVB har overenskomster og aftaler med Dansk Erhverv, BUPL, SL, PMF, LFS samt Lærernes Centralorganisation, herunder DLF.

Vores værdier

Ingen institution, skole, kommune eller forvaltning er ens. Det er det pædagogiske personale eller rådgiverne heller ikke. Men forskellighed er en styrke, der kan bruges positivt, hvis den tages aktivt med i matchet med en pædagog eller en rådgiver. Alle besidder potentialer, der kan fremmes og udvikles, og det er vores ansvar, at det sker. Et sundt og udviklende arbejdsmiljø er nødvendigt for, at vikardækningen bliver en succes.

PVB har overenskomster og aftaler med Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Erhverv, BUPL, SL, PMF, LFS samt Lærernes Centralorganisation, herunder DLF.

I respekt for fagligheden

Socialrådgivernes, pædagog- og lærerprofessionernes faglighed er af stor samfundsmæssig betydning, som vi understøtter gennem tilrettelæggelsen af vores ydelser. Respekten for fagligheden er den røde tråd, der går gennem de værdier, som vores praksis er funderet på. Faglighed og personlighed er også de vigtigste parametre, når vi rekrutterer vikarer.

Nøglebegreber i vores praksis

I PVB driver vi virksomhed ud fra fire nøglebegreber. 

Vi ser kommunikationen som helt central for samarbejdet, fagligheden og kvaliteten i de opgaver, vi varetager. Derfor ønsker vi at betragte både kunder, vikarer og øvrige tilknyttede fagpersoner som samarbejdspartnere, og vi tilstræber et højt informationsniveau vedrørende vores aktuelle fokusområder. Vi inviterer til løbende dialog, og vi er meget åbne overfor tilbagemeldinger vedrørende vores service, ydelser og arbejdsprocedurer.

Vi har fokus på en kvalificeret og seriøs dialog med engagement og gensidig respekt. Vi har stor viden om socialrådgiver, pædagog- og lærerprofessionerne, og om vikarrollens mange mulige udformninger, muligheder og begrænsninger. Herunder de særlige måder, fagligheden kan komme i spil på som vikar. Tilknyttede vikarer, støtte- og specialpædagoger tilbydes kontinuerlig deltagelse i faglige arrangementer og har adgang til faglig sparring eller supervision ved behov.

Vores service balancerer mellem effektivitet og kvalitet. Vi har 24 timers service året rundt, vi er fleksible – og vi er grundige. Vores arbejdsprocedurer er tilrettelagt på grundlag af kendskab til de enkelte kunder og tilknyttede fagpersoner og med plads til individuelle ønsker og behov. Vi prioriterer tid til dialog højt og foretager kontinuerlige opfølgninger med vore samarbejdspartnere for at understøtte kvaliteten i vores ydelser.

Det er vigtigt for os at drive virksomhed på en faglig og etisk ansvarlig måde overfor de tilknyttede fagpersoner og overfor de institutioner, skoler og forvaltninger, vi servicerer. Vi har klare retningslinjer for håndtering af tilbagemeldinger fra vore samarbejdspartnere vedrørende samarbejdet på institutionen/skolen. Vi respekterer faglige, kulturelle og individuelle forskelligheder og lægger vægt på, at social ansvarlighed udgør et element i enhver form for pædagogisk og undervisningsmæssigt arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

PVB er medlem af Dansk Erhverv og har tiltrådt de gældende overenskomster på det private vikarområde.

PVB har tiltrådt pædagogvikar overenskomsten mellem DE-ARBEJDSGIVER og BUPL, SL & FOA.

PVB har tiltrådt lærervikar overenskomsten mellem DE-ARBEJDSGIVER og LC.

PVB har tiltrådt Babysitteroverenskomsten mellem DE-ARBEJDSGIVER og FOA.

PVB har tiltrådt overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening.

Du kan altid finde den gældende overenskomst på Dansk Erhvervs hjemmeside og se dit aktuelle løntrin og læse mere om dine ansættelsesvilkår som vikar.

Læs mere

Har du noget på hjerte? 

Igennem PVBs whistleblower-ordning kan du helt fortroligt indberette kritisable eller uetiske forhold hos PVB.

Som udgangspunkt håber vi, du vil tage en dialog direkte med din leder eller kontaktperson i PVB, men ønsker du at være helt anonym og har noget at indberette, så kan du gøre det gennem vores whistleblower-formular.

Whistleblower-ordningen er en del af vores group brand, Edda Group, og leveres af advokatfirmaet Lund Elmer Sandager (LES), som sikrer fuld anonymitet og en datasikker proces. Indberetningen går anonymt videre til HR-afdelingen, som vil præsentere indholdet for direktionen, der efterfølgende vil arbejde med indholdet og iværksætte de nødvendige tiltag.

Bemærk: Her kan du kun indberette forhold vedr. PVB. Drejer det sig om forhold vedr. den virksomhed, hvor du er vikar, så skal du indberette det gennem denne virksomheds egen whistleblower-ordning.

Læs mere og indberet her

Den daglige ledelse

Rasmus Thornval

Direktør

Line Holm Christoffersen

Business Line Director

Vil du arbejde som vikar?

Tilmeld dig som vikar her