X

Når besparelser bliver dyre …

Vi sparer på vores daginstitutioner. Det har vi gjort i mange år. Normeringerne er blevet strammet så meget at man i dagligdagens travlhed kan have situationer hvor man er nede på én pædagog per stue. Når skemaet bliver lavet er der naturligvis planlagt flere på stuen, men i virkeligheden tager de stærkt forøgede krav til dokumentation en betydelig del af arbejdskraften. Medarbejderne skal simpelthen være mindre hos børnene for med dokumentation af deres arbejde, at kunne bevise, at deres arbejde med børnene har værdi.

De stramme normeringer bliver ekstra absurde når man tænker på at de påvirker børnene resten af livet. Det er et videnskabeligt faktum at fundamentet og nysgerrigheden efter at lære, grundlægges helt fra vores spæde start og at opmærksom voksenkontakt i den forbindelse er essentiel. De stramme normeringer betyder at vi lige nu er i færd med at skabe en generation som for manges vedkommende starter deres liv med en mere ustabil platform – den platform som skal bære dem og nære dem resten af deres liv.

At øge antallet af pædagoger i daginstitutionerne, vil kunne aflæses nærmest øjeblikkeligt i form af bedre trivsel hos familierne, samt hos ledere, pædagoger og medhjælpere samt lavere sygdomsprocent hos disse.

De største økonomiske gevinster vil først kunne aflæses om 10 – 15 år når vi vil se de negative kurver for sociale indsatser, overførselsindkomster samt udgifter til bekæmpelse af kriminalitet knække.

Udfordringen ved denne tidshorisont er åbenlys. Vores demokrati er opbygget så de politikere vi vælger, kun har en periode på 4 år til at bevise at deres politik holder.

Hvis vi et øjeblik betragter Danmark som en virksomhed (med 5,5 millioner ansatte og en årlig omsætning på ca. 2000 milliarder) , ville det for enhver direktør være en fuldstændig uholdbar præmis ikke at kunne arbejde med investeringer som har break-even længere ude i fremtiden end 4 år fra nu.

Det betyder at vores folkevalgte bærer et tungt ansvar for at turde tænke længere end en valgperiode – og at vi som vælgere har et lige så stort ansvar for at vise tillid til de politikere som har modet til at udvise denne langsigtede ansvarlighed.

Lige præcis på daginstitutionsområdet er den langsigtede investering nødvendig.

Morten Berg
Direktør i PVB

Tags:

One Comment

  1. www.potenga.dk Says :
    Posted on 11. juni 2015 at 14:52

    Smukt skrevet .. det er svært at være uenig.

Skriv et svar til www.potenga.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk