X

Ingen god folkeskole uden vikarer

Der mangler lærere i den danske folkeskole. Derfor udgør vikarer efterhånden en fast del af lærerstaben, og frygten for stor udskiftning og nedgang i kvaliteten truer. Men med uddannede vikarer, som er tilknyttet professionelle vikarbureauer, kan frygten for skolekvaliteten manes i jorden.

Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at brugen af løse vikarer er steget med 58 procent fra 2013 til 2015. Mange af vikarerne er typisk studerende, og det har fået flere skoleledere og organisationer til at frygte at kvaliteten af undervisningen falder.

Med gymnasiereformen er der samtidig kommet højere pres på fagligheden i folkeskolen, da eleverne – vejledende – skal have fem i snit for at komme i gymnasiet.

Men vikarer er ikke nødvendigvis en dårlig eller farlig ting for fagligheden. Det fortæller Nils Wedel, speciallærer og uddannelsesforsker.

”Der er brug for kompetente vikarer i den danske folkeskole, og det vil der blive ved med at være. Det er ikke nemt at bruge vikarer, men når vi taler om den faglige holdbarhed og at skabe kontinuitet i skolen, så er idealet, at man har professionelle og veluddannede vikarer. Og det kan for eksempel vikarbureauer skaffe skolerne,” fortæller han og fortsætter: ”Ved at være tilknyttet et bureau, sikrer man nemlig nogle basale kompetencer.”

Bureauernes opgave er at sikre, at det er uddannede lærere, der kommer ud i vikariaterne, og at kvaliteten et høj.

”Så vidt muligt leverer de de samme folk til opgaverne, så der bliver skabt en form for kontinuitet. Det er en fantastisk balance at kunne skabe, for der er et skisma mellem at bruge vikarer og skabe kontinuitet,” fortæller Nils Wedel.

Nils Wedel har arbejdet som fastansat folkeskolelærer siden 1990erne, men skiftede for nogle år siden selv til jobbet som lærervikar.

”Her er det samspillet med ungerne og undervisningen, der er i fokus. Du bliver vurderet på dit pædagogiske arbejde, og om du leverer varen. Efter folkeskolereformen trådte i kraft er fokus kommet på så mange andre områder, som ikke handler om det faglige. Så det er befriende igen at kunne koncentrere sig om at undervise,” fortæller han og fortsætter:

”Om jeg er ude som dansk og tysk lærer på fuldtid, er tilknyttet som speciallærer for autister eller lærer flygtningebørn dansk og matematik, så bliver der aldrig tvivlet på mit pædagogiske fundament. Man kommer ud som professionel,” siger han.

For mange er vikartimer ellers lig med rundbold og film, men den diskurs er ikke eksisterende her, fortæller Rasmus Thornval, medstifter af Pædagogisk Vikarbureau, der sender lærervikarer ud til folkeskoler, specialundervisning og til undervisning af flygtningebørn gennem Røde Kors.

”Vi sender primært linjefagsuddannede lærere ud til vikariater i op til tre måneder, og det sikrer, at skolen får præcis de kompetencer, der efterspørges til det konkrete skema.”

I PVB oplevede de en stor søgning fra lærerne i forbindelse med skolereformen, og da der også er store pensionsårgange, der forlader faget i disse år, mener Rasmus Thornval, at uddannede vikarer til folkeskolen ikke bliver mindre relevant i fremtiden.

”Generelt tror jeg, at vi skal forholde os til, at fremtiden vil byde på meget mere fleksible ansættelser i de fleste brancher. Det er ikke så ofte mere, at man ser arbejdsstyrken være fastansatte på den samme arbejdsplads i mange år længere.”

Tags:

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk